Skægagame

120 × 60 × 60 cm er minimum til én voksen skægagame, ikke et mål at stræbe efter. Dyret skal kunne gå fra 40 °C til 26 °C uden at stå i kø med sig selv, og det kræver gulvplads. De 60 cm i højden bruges til en klatregren, ikke til at gøre terrariet mindre i bunden.

Et startsæt på 60 × 40 cm holder til en unge i nogle få måneder. Regn med at købe det store terrarie inden for det første halve år, og overvej om det ikke er billigere at springe startsættet over.

Indretningen skal give tre ting

• En hævet solplet — en flad sten eller en tyk gren direkte under varmelampen, hvor overfladen holder 38–42 °C.
• Et køligt skjul i den modsatte ende, hvor dyret kan komme helt ud af varmen og ud af syne.
• En klatregren og et par højdeforskelle. Skægagamer kravler mere end folk regner med.

Vandskål må gerne stå der, men de fleste skægagamer drikker ikke af stillestående vand. De får deres væske fra grøntsager og fra at blive dusket let et par gange om ugen.

Skægagamen kommer fra det indre Australien og termoregulerer ved at flytte sig mellem ekstremer. Derfor er det gradienten — forskellen mellem den varme og den kolde ende — der er vigtig, ikke en gennemsnitstemperatur.

Brug et infrarødt termometer på solpletten. De runde plastik-termometre med nål er ubrugelige — de kan tage 5–8 grader fejl, og de måler luften, ikke overfladen.

UVB er ikke valgfrit

Uden UVB kan skægagamen ikke danne D3 og dermed ikke optage kalk. Resultatet er metabolisk knoglesygdom: bløde kæber, skæve lemmer, rystelser. Det udvikler sig langsomt nok til at man ikke opdager det før det er sket.

• Brug et T5 HO-rør på 10–12 % (Ferguson-zone 3–4), ikke en kompaktpære.
• Røret skal dække mindst 2/3 af terrariets længde, så dyret kan vælge UVB til og fra.
• Monteres inde i terrariet eller over et net med åbne masker. Glas og akryl stopper UVB helt.
• Skift røret hver 9.–12. måned. Det lyser længe efter at UVB-udbyttet er væk.

Lyset skal være tændt 12–14 timer om sommeren og 10–12 om vinteren. Om natten skal der være helt mørkt og køligt — natfaldet er en del af dyrets normale rytme, ikke noget den skal beskyttes mod.

Skægagamen er altædende, og forholdet mellem insekter og grønt vender om undervejs. Det er den enkeltfaktor flest gør forkert: en voksen skægagame der stadig fodres som en unge, bliver fed og lever kortere.

Grønt den må få dagligt

• Grønkål, mizuna, rucola, endivie, radicchio.
• Squash, peberfrugt, gulerod revet fint.
• Spiselige blomster: hibiscus, mælkebøtte fra ubehandlet græs.

Grønt der kun må være tilbehør

• Spinat og mangold binder kalk og bør gives sjældent.
• Isbergsalat er nærmest rent vand uden næring.
• Frugt højst én gang om ugen — sukkeret giver løs mave.

Skægagamen viser tydeligt hvordan den har det, hvis man kender tegnene. Sort skæg betyder stress eller utilfredshed — ofte for lav temperatur, for lidt plads eller et spejlbillede i ruden. Vinken med forbenet er en underkastelsesgestus. Gaben på solpletten er normal termoregulering.

Håndtering skal bygges op gradvist. Start med at lade hånden ligge stille i terrariet i nogle dage, løft derefter dyret nedefra og med hele kroppen understøttet. Grib aldrig ovenfra — det er sådan en rovfugl gør, og det er indbygget i dyret at flygte fra det.

Voksne skægagamer skal holdes alene. To hanner slås til blods. Han og hun giver konstant parringsstress hos hunnen. To hunner ender med at den ene får solpletten og den anden får knogleskader. Der findes ikke en pladsmæssig løsning på det i et hjemmeterrarie.

Fra omkring halvandet års alderen går mange skægagamer i brumation om vinteren: de graver sig ned, sover i uger og spiser lidt eller intet. Det er normalt, ikke sygdom — men det skal skelnes fra sygdom.

• Normal brumation: dyret er tungt, fast i kroppen, klar i øjnene og reagerer når man rører det.
• Ikke normalt: vægttab, indsunkne øjne, slap krop, slim omkring munden, diarré. Så er det dyrlæge.

Under brumation sænkes lystimerne gradvist, varmen skrues lidt ned, og der skal stadig være frisk vand. Fodring stopper først når dyret selv holder op med at spise, og der må ikke være ufordøjet foder i maven når temperaturen falder.