Leopardgekko

Leopardgekkoen lever på jorden og bruger gulvplads, ikke højde. 90 × 45 × 45 cm er et fornuftigt minimum til en voksen — de gamle anbefalinger om 60 × 30 cm stammer fra opdrætsbokse, ikke fra hold af et enkelt dyr der skal leve tyve år.

Tre skjul, ikke ét

• Et varmt skjul i den varme ende, hvor gulvet under holder 30–33 °C.
• Et køligt skjul i den modsatte ende.
• Et fugtigt skjul i midten — en lukket boks med et hul og fugtig sphagnum indeni, hvor luftfugtigheden er 70–80 %. Det er der hamskiftet foregår.

Uden det fugtige skjul sidder der gammel hud tilbage på tæer og halespids. Den strammer, blodforsyningen stopper, og tæerne falder af. Det er en af de mest almindelige skader på leopardgekkoer i privat hold, og et fugtigt skjul til tyve kroner forhindrer den.

Leopardgekkoen optager varme gennem bugen fra underlaget, ikke fra luften. Derfor virker en varmemåtte under en tredjedel af bunden godt — men den skal styres af en termostat med føler placeret oven på bundlaget i den varme ende, ikke under måtten.

UVB — det ændrede råd

I mange år stod der i alle bøger at leopardgekkoer ikke skulle have UVB, fordi de er natlige. Nyere undersøgelser af arten i naturen viser at den er skumringsaktiv og udsættes for lav UVB i morgen- og aftentimerne. Et lav-UVB-rør i zone 1–2 (2–6 %) over den ene ende giver dyret muligheden uden at tvinge det.

Dyret kan leve uden, hvis der gives D3-tilskud konsekvent. Men lav UVB gør fejlmarginen på tilskuddet meget større, og det koster under tusind kroner én gang.

Kalksand og 'calci-sand' markedsføres stadig til leopardgekkoer. Det er finkornet, dyret får det med når det snapper efter en fårekylling, og det klumper i tarmen. Impaktion er ikke et teoretisk problem: det er en velkendt årsag til akutte dyrlægebesøg og dødsfald hos unge krybdyr.

• Sikkert til alle aldre: fliser, køkkenrulle, papirbaseret bundlag.
• Sikkert til raske voksne: en fast blanding af lerholdig jord og groft sand, presset sammen så den ikke er løs.
• Undgå: kalksand, valnøddeskaller, majskolbegranulat, alt fint og løst.

Vælger du jord-sandblanding, skal dyret være voksent, veludvokset og have et kalkindtag der er i orden. Unger og syge dyr skal på fast underlag.

Leopardgekkoen er rent insektædende. Den spiser ikke frugt eller grønt, og den skal have levende bytte at reagere på.

• Unger: dagligt, så meget de tager på 10–15 minutter.
• Voksne: hver anden til tredje dag.
• Kalk uden D3 ved næsten alle måltider, kalk med D3 to gange om ugen, multivitamin en gang om ugen.
• En lille skål med rent kalkpulver kan stå fremme — dyret regulerer selv.

Halen er dyrets fedtdepot og dermed dit bedste helbredsmål. En sund voksen leopardgekko har en hale der er lige så tyk som eller tykkere end halsen. Bliver halen tynd, spiser dyret ikke nok, eller der er noget galt.

Leopardgekkoen kan kaste halen hvis den bliver skræmt eller holdt fast i den. Den vokser ud igen, men bliver kort, tyk og anderledes i farven. Løft aldrig dyret i eller nær halen.

Håndtering bygges op over uger: hånden i terrariet, så en flad hånd som dyret kan gå op på, aldrig et greb ovenfra. De fleste leopardgekkoer bliver rolige nok til at sidde stille på en hånd i flere minutter.

To hanner slås og skal aldrig holdes sammen. Han og hun giver æglægning året rundt og udpiner hunnen. To hunner kan i sjældne tilfælde gå an i et stort terrarie med dublerede skjul, men den ene bliver næsten altid underlegen. Hold ét dyr.